Cecilie.
Cecilie var fantastisk, lige som hendes bror Andreas, jeg er glad for at jeg kom til at kende hende, dette store lille menneske. Hun byggede selv sit hus med de bare næver, Naja har som barn mange gange overnattet i det lille spændende hus med kun et rum, og hun bød altid på pinuts. Men en dag hun heldigvis ikke var hjemme var G.T.O. ved at springe fjeld væk da de skulle lave børnehaven Angajo, og en stor sten drønede lige igennem taget og hendes hus styrtede sammen.
Hun har haft en hård skæbne, i 1951 bliver hendes søn sendt til Danmark ( Et vanvittigt forsøg med at sende grønlandske børn herned, så de kunne lære hvordan man levede rigtigt så de senere kunne lære grønlænderene i Grønland at leve dansk ) Hun tænkte på ham hver dag, og en dag blev det for meget, så hun rejste til København for at se ham, men det lykkedes ikke, København er stor og da hun havde travet rundt i flere dage uden at se skyggen af ham, blev hun sendt tilbage til Jakobshavn.
Efter flere år kom han tilbage til Grønland, der var det slut med at tale grønlandsk han kunne nu kun dansk og Cecilie forstod ikke en lyd dansk, så der var nu ingen mulighed for at tale sammen mere.
Her på billedet er hun til min 30 års fødselsdag, hun var meget stolt da jeg ville fotografere hende, hun nettede sig længe inden jeg måtte tage billedet.
Cecilie døde desværre i 1994.