Efter 16 år måtte vi tilbage og besøge familie og gamle venner og se om der var sket forandringer i Jakobshavn, op og nyde den friske luft igen, naturen, friheden og den store gæstfrihed.

 Så lørdag d. 10-7-99 var den store dag hvor vi alle tre fløj til Grønland igen, denne gang på ferie i 18 dage.
Det blev 18 fantastiske dage med masser af oplevelse.

 
Vejret var helt fantastisk i hele ferien, sol døgnet rundt. Jakobshavn ligger nord for polar cirklen, så der er midnatssol fra 24. maj til 24. juli, men til gengæld er der mørkt fra 1. dec. til 13. januar. Hvis du har lyst til at se hvordan vejret er i Jakobshavn i dag så klik her.
   
 
Billeder fra venstre : Najas barndomshjem ligger midt i Jakobshavn, huset er nu blevet malet blå da Naja boede der var det grøn. Det næste er Marianne på toppen af Inugsussuaq med Jakobshavn under sig. Havnen i byen med turist skibet og rejefabrikken og Inugsussuaq i baggrunden. Jakobshavn isfjord, den største på den nordlige halvkugle, fjorden er 10 km. bred og strækker sig ca. 40 km. ind hvor isbræen brækker kæmpe isbjerge af, her føler man sig meget lille. Bag byen ligger der et fantastisk dejligt fjeld landskab der er rigtig skønt at vandre i, her er fuldstændigt øde og helt stille, det eneste levende vi så en hel dag var en snespurv, der er så stille at jeg kunne høre mit eget hjerte slå, Naja står her med hele byens vand beholdning bag sig, vandet er smeltet indlandsis der senere bliver iblandet klor, det er efter min mening udrikkeligt .
Sidste billede er taget i Bredebugten hvor Hans har et "sommerhus" ja det er andre forhold end i Danmark, men jeg er helt sikker på af det ligger på det smukkeste sted i verden, her er der ingen steder der kan være med i Danmark.
 
  Postkort fra Jakobshavn med dejlige personligheder !
 
   
Asta er en fantastisk sød og naturlig pige som også var med på turen til Bredebugten. Karl, manden man møder over alt, dette billede er taget på fjeldet Inugsussuaq, pludselig dukker Karl op i træsko og selvfølgelig et par små flaske snaps i jakke lommen. Da vi en dag var i Rodebay som er et lille udsted der ligger nord for Jakobshavn, hvem er den første man ser, Karl ! han var sendt ud til denne udørk og feje for kommunen. Da vi skulle hjem og kørte mod lufthavnen var den sidste person vi så inden vi kørte ud af byen Karl, den man er over alt og vil altid minde mig om Jakobshavn.
Ludvig, den fantastiske lille unge ham kan man da ikke andet end være vild med, Ludvig er noget særlig han er nemlig opkaldt efter Najas far som døde i 1998, den lille dreng blev født kort efter og blev så døbt Ludvig efter Najas far. Ludvig er en barsk og hård lille dreng der er ingen pjat med ham, han tåler alt, en dag stak moderen ham et kyllingelår med ben i, han fik selvfølgelig benet i den gale hals hostede og var helt blå i hovedet, moderen reagerede overhovedet ikke, ingen panik den totale balance alle var rolige, efter Ludvig havde hakket benet op spiste han videre som om intet var sket, Ludvig og hans mor er fuldstændig i harmoni med hinanden der er intet der kan ryste dem.

Kjeld, min gamle skipper da jeg i 1982 sejlede med Holmi. Kjeld er den bedste arbejdsgiver jeg nogensinde har haft, jeg tror ikke han kan blive gal eller sur. Kjeld lever kun for en ting, arbejde og atter arbejde, nååå ja, så er der jo lige pigerne, da jeg var med var det sjældent det kun var besætningen der var ombord når vi sejlede, der var altid en eller to "blinde" passagerer med.
Jeg har et dejlig minde om Kjelds 40 års fødselsdag i 1982, besætningen med kærester og koner var inviteret til stor middag på Hotel Hvide Falk, men hvem var der ikke ! Kjeld. Nå vi åd og drak og som alle ved er alkohol meget dyr i Grønland. Hen på aftenen kom to mand slæbene på fødselsdagsbarnet bare lige for at hilse og blev så transporteret videre ned ombord for at sove den ud. Vi festede videre for Kjeld som nu lå og sov godt, der blev bestilt både det ene og det andet, for der skulle da ikke mangle noget ved Kjelds fødselsdag og det gjorde der heller ikke, vi var omkring 10 personer og Kjeld fik en regning på 15000,- og det var altså i 1982. Det var en fantastisk fest synd Kjeld ikke var med.
Jens, Najas onkel, ham har vi altid haft meget med at gøre i Grønland og det var også hos ham vi boede i ferien. Da vi ankom blev jeg straks budt på noget saft han havde stående på altanen, han fortalte at det nok var godt nok at drikke nu for det havde stået fra onsdag til lørdag, det viste sig at det smagte lidt meget af gær så det var ikke lige noget for mig. Det viste sig det var Jenses imiak produktion og han drak selv lystig videre, med det resultat at hans mave bulede ud og lignede en ballon og han fik en forfærdelig mavepine. Det skulle ellers være godt nok sagde Jens, for ham og en ven havde forleden drukket en del af det og så havde de lagt sig og først vågnet op efter 15 timers søvn, så slå en mand omkuld det kunne det.
Jens var også den stolte ejer af et akvarium hvor han havde to scalare men han havde bare glemt at der også skulle være vand i akvariumet, der var så lidt vand at fiskene nærmes svømmede som de var rødspætter, det var første gang jeg havde set scalare der svømmede på den flade side i stedet for på højkant.
Senere hentede han en spand vand og hældte den i for fuld kraft så man intet kunne se for bare skidt i flere dage.

Livet i Grønland er herligt, jeg elsker det ! !

 Denne side er en del af Naja og Hennings hjemmeside på monsefar.dk